|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Når du vælger et svanemærket trykkeri, vælger du et trykkeri, som bidrager til et renere miljø, et sundere arbejdsmiljø for de ansatte og en sundere fremtid for os alle.
| Som LaserTryk.dk-kunde må du altså sætte Svanemærke-logo på din tryksag,
som et synligt bevis på en ansvarlig og miljøbevidst indkøbspolitik. |
|
Et svanemærket trykkeri lever op til skrappe krav mht.:
• Brug af miljørigtigt papir fra bæredygtigt skovbrug
• Brug af vegetabilske trykfarver
• Minimering af papirspild og andre affaldsmængder
• Energibesparelser og brug af vedvarende energi
• Hensyn til det kemiske arbejdsmiljø
• Udelukkelse af risikoen for at indånde organiske opløsningsmidler
Miljømærket papir
Hos LaserTryk.dk producerer vi udelukkende på miljømærket papir, der er produceret uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Vi er i dag oppe på, at 95 % af det papir vi benytter er Svanemærket. Resten har en tilsvarende EU miljøstandard.
Hvad kan svanemærkes?
Med undtagelse af vores postkort, må du indsætte Svanemærke-logo på alle vores papir-tryksager.
|
Sådan gør du
Når du bestiller en tryksag, der kan Svanemærkes, bliver du ved bestilling spurgt, om du har benyttet Svanemærke-logo.
Hvis ja, gennemgår vi tryksagen og dobbelt-tjekker, at logo-retningslinjerne mv. er overholdt.
Bemærk, at logoet gerne må gengives i sort hvid. Den grønne farve erstattes blot med 100% sort.
Download Svanemærke-logo
Download logoet i vores download-sektion.
Læs mere om Svanemærket på Ecolabel.dk. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vi bliver bedre og bedre til at genbruge papir. Faktisk har den europæiske papirindustri verdensrekord i genbrug af papir (72.2% i 2009)*.
Men da fibrene i papiret kun kan genbruges få gange, er der et behov for 40 % nye papirfibre for at opretholde en genbrugscyklus.
Altså er der et konstant behov for at fælde træer.
| At sige at der forsvinder træer, når du bruger papir, svarer altså til at sige,
at der forsvinder korn,
når du spiser brød. |
|
Skandinavisk papir
Alt papir der anvendes hos LaserTryk.dk, stammer fra bæredygtigt skovbrug i Sverige og Finland. Her plantes der 3-4 træer, for hvert træ der fældes (ikke alle træer når at vokse op).
Mere europæisk skov
I Europa er det samlede skovareal vokset med over 30 % siden 1950, og arealet udvides hvert år med et område på størrelse med 1,5 millioner fodboldbaner - eller fire gange Londons areal**.
Stadig skovrydning
Skovrydning (ikke bæredygtigt skovbrug) forekommer dog stadig uden for Europas grænser, primært i troperne.
90 % af årsagen hertil skyldes ikke bæredygtigt landbrug***.
Se også sektion om skovrydning.
|
Træer bliver til energi, ikke papir
Det er i øvrigt værd at bemærke, at 53 % af alt verdens træ bruges til energiproduktion, 28 % af savmøller og kun 11 % af papirindustrien****.
Se også sektion om papir og energi.
| Husk at tjekke, at dit trykkeri kan redegøre for hvorfra deres papir stammer. |
|
| * |
Ifølge ERPC |
| ** |
CEPI, Forest fact Sheet, July 2008 |
| *** |
World Rainforest Movement; UN FAO |
| **** |
FAO Statistics 2007 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Selvom den europæiske papirindustri er storforbruger af vedvarende energi med lavt C02-udslip, er der ingen tvivl om, at papirindustrien er en energikrævende industri. Men faktisk langt mindre end man skulle tro!
200 kg papir om året
I gennemsnit tager det 500 kilowatt-timer (kWh) at producere de ca. 200 kg papir, som vi alle forbruger hvert år.
Det svarer til den mængde energi, en tændt computer bruger på fem måneder.
Eller en 60 W elpære der er tændt uafbrudt i et år*.
Bæredygtig industri
Papirindustrien, der i 2005 stod for 1,1% af CO2-udledningen i verden, er blevet udpeget til en af de mest bæredygtige nuværende industrier**.
| I Europa stammer over
halvdelen af den energi der bruges til at producere papir fra vedvarende energi*** |
|
Papir og CO2
Selv når man medregner CO2-belastningen under transporten og trykningen, er europæisk papir CO2-neutralt.
For det første ilter træerne under deres opvækst atmosfæren og lagrer CO2.
Se også sektion om CO2-kredsløbet.
|
 Målrettet miljøindsats
Hertil kommer, at den grafiske industri - bl.a. via ny teknologi - har ydet en målrettet miljøindsats ved at have udfaset opløsningsmidler, indført vegetabilske farver og andre energibesparelser.
| * |
Paper & The Environment, ATS Consulting August 2007 |
| ** |
CEO Perspectives 2008, PricewaterhouseCoopers |
| *** |
CEPI, Forest Fact Sheet, 2008 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Der er god grund til at holde øje med produktionsmetoden, når du bestiller din tryksag.
Offset puljetryk
Hos LaserTryk.dk produceres de fleste tryksager med såkaldt offset puljetryk, hvor vi trykker for mange kunder på de samme store trykark. Hermed minimeres antallet af spild-ark pr. kunde.
| Ved almindelig offsettryk bruges
der ca. 1.600 A4-ark pr. trykstart før
farverne passer. Ved offset puljetryk
er tallet ca. 200 A4-ark |
|
Digitaltryk og miljøet
Skal du bruge tryksager i lave oplag, er digitaltryk løsningen.
Her bruges der ingen ark til at indrette farverne på arket. Det sparer for alvor papir.
Digitaltryk giver også mulighed for at fremstille flere forskellige tryksager i mindre
oplag og dermed målrette tryksagen til modtageren.
Det minimerer papirforbruget og giver
samtidig bedre respons, da modtageren
finder reklamen mere relevant.
Eksempel:
Et sommerhusfirma skal have trykt et
katalog. I stedet for at producere en stor
tryksag med samtlige sommerhuse, kan
der med digitaltryk produceres fx 20
forskellige kataloger der segmenteres
på målgrupper.
Kunder der fx altid tager til Vestjylland i
store grupper, behøver ikke modtage alle
siderne med sommerhuse med plads til 4
personer, uden swimmingpool, der ligger
på Bornholm.
|
Målrettet miljøindsats
Hertil kommer, at den grafiske industri - bl.a. via ny teknologi - har ydet en målrettet miljøindsats ved at have udfaset opløsningsmidler, indført vegetabilske farver og andre energibesparelser.
Produktion døgnet rundt
Endelig er det værd at bemærke, at vi hos
LaserTryk.dk producerer både digitaltryk og
offset puljetryk hele døgnet.
Dette har et positivt afsæt på miljøet, da vi
aftager den overskudsenergi, vindmøllerne
producerer, når resten af samfundet sover.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Træ er verdens mest miljøvenlige råstof af flere grunde:
Træer vokser
Råstoffet træ skabes hele tiden af naturen selv, og det er lavet af solenergi, kuldioxid (CO2) og vand.
Træer fjerner noget af den CO2 fra luften, som ellers ville give drivhuseffekt.
Denne oplagring af CO2 sker både i levende træer og i træprodukter.
Solenergi
Træer oplagrer solenergi, som man senere kan udnytte ved at brænde træet, fx som brænde eller flis.
| Energi fra træ og andre planteprodukter bidrager ikke til drivhuseffekten - i modsætning til energi fra kul, olie og gas. |
|
Forklaringen er, at afbrænding af planteproduker frigiver kuldioxid (CO2), som allerede er i kredsløb, mens afbrænding af kul, olie og gas sender nyt kulstof, hentet op fra jordens indre, ind i det kulstofkredsløb, som giver drivhuseffekt.
CO2-kredsløb
På billedet fremgår CO2-kredsløbet for træ. Ved træers vækst optages CO2 i træet.
Når træet brændes eller rådner, frigives CO2 igen. I mellemtiden kan vi bruge træet til papir, husbyggeri osv.
Energien opsamles
Hvis vi opsamler energien, når træet brændes, kan vi spare på de ikke fornyelige brændsler, som olie og kul, og derved også undgå frigivelse af ekstra CO2 fra olien og kullet.
|
Forudsætninger
Men der er nogle forudsætninger for træets overlegne miljøvenlighed!
1. Bevaring af skovareal
Skovarealet skal bevares, og der skal ikke fældes mere træ i skovene end den løbende tilvækst. Sådan foregår det fx i Danmark, i Europa og i Nordamerika. Se også det går ud over skovene at producere papir.
2. Biodiversitet
Produktionen af træ må ikke mindske biodiversiteten.
3. Energi og kemikalier
Træet skal forarbejdes uden unødig brug af energi og kemikalier og med agtpågivenhed i arbejdsmiljøet, som er tilfældet med Svanemærket papir.
4. Flittig brug
Træprodukter skal bruges flittigt, længe og med omtanke.
5. Genbrug
Træprodukter skal genbruges eller udnyttes til energi, efter de har tjent deres oprindelige formål.
Kilde: www.trae.dk
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fordi vi på vores breddegrader har stort fokus på bæredygtig skovdrift, betyder det bestemt ikke, at skovrydning ikke stadig er et problem.
Plads til landbrug
Fra 1990 til 2005 er der hvert år fældet 13 millioner hektar skov i gennemsnit. Skovene ryddes oftest for at tjene penge, for at skabe mere plads til landbrug og for at eksportere træ, ifølge nyhedsbureauet MediaGlobal, der samarbejder med FN.
20 % af verdens CO2-udslip
Det anslås, at skovrydning er skyld i 20 % af vores CO2-udslip.
| Hermed er udslippet fra skovrydning værre end
den samlede udledning fra
alverdens transportmidler |
|
Bedst, hurtigst og billigst
Norges statsminister, Jens Stoltenberg, har udtalt, at vi ved at reducere skovrydning kan opnå de største, hurtigste og billigste nedskæringer i globale drivhusgasudledninger.
Tilskud til ulande
"Det er et nøgleelement at reducere skovrydning i ulande, når vi skal tage fat på udfordringerne skabt af klimaændringerne.
Det bliver dog en kompleks og udfordrende bedrift i forhold til virkeliggørelse, og det vil kræve langsigtet engagement" siger Ban Ki-moon, FNs generalsekretær, ifølge MediaGlobal.
Kompensation
Ifølge Jens Stoltenberg er løsningen at fastsætte en økonomisk kompensation til de lande, som skal skære ned på skovrydningen.
Når vi fælder træer og udrydder skove, koster det verdens økonomi mere end den nuværende finanskrise. Det viser en EU-undersøgelse.
|
Træer renser vand
Hvert år koster det os mellem 2000 - 5000 milliarder dollars, når klodens træer og skove forsvinder. Det tårnhøje beløb er et udtryk for, at træerne blandt andet er med til at rense vand og optage CO2 fra atmosfæren.
Menneskeskabt C02
Når naturen ødelægges, holder den op med at bidrage positivt til vores klima - et bidrag som oprindelig ikke kostede os noget, fordi det netop var naturligt.
Når for eksempel træer bliver fældet og ikke optager CO2, er vi i stedet nødt til at finde en menneskeskabt måde at reducere CO2 på. Det koster.
Træer absorberer vigtige drivhusgasser
Undersøgelsen viser, at det især er skovenes evne til at absorbere de vigtigste drivhusgasser, der kommer til at mangle og dermed koste os dyrt i fremtiden.
Samtidig er det de fattigste områder i verden, der bliver hårdest ramt, fordi de ofte er direkte afhængige af skovene - både i forhold til mad og til byggematerialer.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Avis i forhold til nettet
En avis belaster klimaet med ca. 80 gram CO2. Læser du nyheder på nettet 30 minutter om dagen, belaster det med ca. 100 gram CO2. Alt vi foretager os, belaster klimaet. Men de færreste ved hvor meget.
Vi danskere har et specielt forhold til tryksager, især dem der hver uge lander i postkassen. 90 % af dem der modtager husstandsomdelte reklamer, bruger dem hver uge, og to ud af tre danskere siger i en ny undersøgelse, at reklametryksager gør dem i stand til at finde gode tilbud og handle billigere ind.
| Der er ingen grund til at vælge aviser og tryksager fra alene
af hensyn til miljøet. |
|
Ugeaviser er populære
Ugeaviserne er også populære. 7 ud af 10 danskere læser dem ofte eller altid. Og 63 % af danskerne foretrækker avisen i en papirudgave frem for på nettet, viser undersøgelsen. Samtidig er forbruget af blade og magasiner i vækst.
Den trykte kommunikation vokser i en stadig mere digital verden. Det skyldes, at print og digitale medier ikke er modsætninger, men to kommunikationsformer med forskellige egenskaber og betydning i vores hverdag.
Tryksager er brugervenlige
Tryksagen er håndgribelig og overskuelig og giver værdifuld, brugbar information. Den er enkel og brugervenlig, og så er den transportabel i tid og rum.
Men tryksager er også noget, vi næsten alle elsker at hade. Stakken af reklametryksager kritiseres, fordi vi tror,
at de forurener langt mere, end de faktisk gør.
Det samme gælder aviser og blade. Vi bruger dem flittigt, men vi vil ikke helt
stå ved det. Det pletter vores miljøbevidste image.
|
Familiens C02-regnskab
De færreste ved, hvor lidt tryksagerne påvirker familiens CO2-regnskab.
| Den daglige avis, ugeaviserne og de husstandsomdelte reklamer udgør ca. en procent af det samlede CO2-udslip i en gennemsnitlig, dansk husstand. Det svarer til knap 130 kg CO2 om året. |
|
15 års systematisk miljøindsats
Bæredygtig, nordisk skovdrift, effektiv og energibesparende papirproduktion baseret på biomasse og vandkraft, genanvendelse af tryksager og 15 års systematisk miljøindsats i de grafiske virksomheder sikrer danske aviser, blade og reklametryksager en god miljøprofil.
Klimaudfordringen
Vi skal tage klimaudfordringen seriøst og styrke forbrugernes bevidsthed om klima og miljø.
Og det er sund fornuft at vælge de husstandsomdelte reklamer fra, hvis man ikke bruger dem. Eller droppe papiravisen hvis man helst læser nyheder på nettet.
Alternativerne belaster også klimaet, så der er ingen grund til at krybe langs husmuren med det nyeste madmagasin og de seneste ugeblade.
Følg miljødebatten, og læs flere artikler på www.ga.dk.
Artikel fra Børsen, torsdag d. 5 marts 2009.
Af Lars Bram, adm. direktør, Grafisk Arbejdsgiverforening
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vores primære miljøtiltag må være, at vi har ladet virksomheden svanemærke.
Derudover har vi:
• Indført styring af belysning med sensorer
• Indført genanvendelse af batterier
• Udskiftet vinduer til lavenergiruder
• Indført genbrug af printer-reservedele
• Skiftet til miljørigtige rengøringsprodukter
• Indført genbrug af overskudsvarme
Favorit-miljøtip
Vores favorit-miljøtip er skiftet til LED-pærer, hvor vi både sparer penge og skåner miljøet.
Ved at udskifte 400 lysstofrør i vores produktion, har vi reduceret vores strømforbrug med 160 kWt
- om dagen.
Det giver os en årlig besparelse på 40.000 kr. og investeringen er tjent ind på under 3 år.
|
På nettet findes der en lang række websites med råd og vejledning til forbedret miljøindsats.
 Klimabevidst.dk
Vores favoritsite er klimabevidst.dk, der er
et online-værktøj, som hjælper virksomheder med at gennemføre klimavenlige tiltag.
 Twosides.info
Et andet godt website med relevant information om den grafiske branche og miljøbelastningen er www.twosides.info.
Spørgsmål
Har du et godt miljøtip, hører vi gerne fra dig på miljo@lasertryk.dk.
Gode forslag vil blive videregivet på Facebook og email-service.
|
|
|
|
|
|
|